”Hvis først du bliver sigtet og måske endda tiltalt, har du ingen mulighed for at klare dig uden en forsvarer”
Jesper Gad, forsvarsadvokat (H), Partner
Hvad er varetægtsfængsling?
Varetægtsfængsling betyder, at du frihedsberøves uden, du er kendt skyldig. Frihedsberøvelsen består i, at du bliver indsat i en arrest eller et fængsel.
Danmark er desværre et af de lande i verden, der anvender varetægtsfængsling mest.
Fordi varetægtsfængsling sker uden, du er dømt, er det derfor også meget indgribende.
Læs mere om
Betingelser for varetægtsfængsling?
Det er en dommer, der afgør om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Det sker i et grundlovsforhør, hvor du har din advokat til at repræsentere dig.
Der skal være en konkret grund til at mistænke dig for det, som politiet har sigtet dig for. Forholdet, du er sigtet for, skal også være af en vis grovhed.
Herudover skal der være en konkret grund til varetægtsfængslingen. Det kan være for at sikre din tilstedeværelse, forhindre at du begår flere forbrydelser, eller for at sikre du ikke kan påvirke sagens efterforskning. Fængslingen kan også være begrundet i, at andre vil føle sig krænkede, hvis du er på fri fod, indtil sagen er afsluttet.
Forlængelse af varetægtsfængsling
Dommeren fastsætter altid en frist for, hvor længe du skal være varetægtsfængslet. Du kan højst være varetægtsfængslet i 4 uger ad gangen.
Et retsmøde, hvor en dommer tager stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling stadig er til stede, kaldes en fristforlængelse. Under et retsmøde vedrørende en fristforlængelse skal anklagemyndigheden oplyse, hvorfor der stadig er behov for at frihedsberøve dig. Din forsvarer vil argumentere for, hvorfor betingelserne ikke længere er til stede.
Du har ret til en advokat
Du har ret til en advokat både inden og under din varetægtsfængsling. Vores specialiserede advokater, vil arbejde for at sikre, at varetægtsperioden bliver så kort som mulig. Vi besøger dig i arresten, ligesom vi gerne ringer til dig og er bindeled mellem dig og din tilværelse udenfor murerne.
Vi er med dig hele vejen under efterforskningen, under fristforlængelser og frem til sagen skal for retten.
Kontakt os
Det koster ikke noget at spørge…

Jesper Gad
Advokat (H) Partner
specialiseret Strafferetsadvokat
Trolle-Strafferet.dk er en del af Trolle Advokatfirma, der er en moderne og kompetent advokatvirksomhed, der består af advokater med en omfattende specialviden.

Trolle Fredericia
Vesterballevej 25
DK-7000 Fredericia
Trolle Vejle
Damhaven 1
DK-7100 Vejle
Trolle Middelfart
The Platform,
Jernbanegade 57
DK-5500 Middelfart
Trolle København
Farvergade 27 3. th
DK-1463 København K
Trolle Odense
Slotsgade 21, 1.sal tv
DK-5000 Odense
Kontaktinformation
- +45 70 15 15 32
- [email protected]
- Middelfart Sparekasse
- 0755 7550009121
- CVR: 34 89 04 04